Charlottenlundspejderne - Spejderloppen

Hos Charlottenlundspejderne er en af vores kerneværdier, at spejder er for ALLE!

Selvom vi i gruppen på bedste vis forsøger at holde omkostningerne til kontingent, spejderlejr og ture mv. nede på et absolut minimum, kommer vi jo ikke uden om, at det også kræver en god portion godt udstyr at være spejder, og det koster!

Så for at være tro mod vores egne kerneværdier har vi derfor iværksat et nyt initiativ, som vi kalder Spejderloppen.

Spejderloppen er et initiativ startet af Stine der selv er mor til 2 spejdere i gruppen. Stine varetager driften af Spejderloppen og står således for videresalg af det brugte spejderudstyr. Marc (Sona) har stået for opsætningen af hjemmesiden - tusind tak!

Vi sælger brugt spejderudstyr der stadig har massere af levetid tilbage og overskuddet fra salget går direkte til spejdergruppen.

Hvis du ønsker, at købe noget af det vi har til salg her på Spejderloppen, skal du skrive en e-mail med adressen på den genstand du gerne vil købe.

For indlevering af brugt spejderudstyr se mere info under fanen "Indlevering".